Ved at ansætte mig, får I en ærlig, kontant, anderledes tænkende og faglig nysgerrig medarbejder med et stort gå-på-mod. Jeg er god til at improvisere, hvis plan A går i vasken. Ligeledes lægger jeg en stor ære i, at alle elever føler sig værdsat og set og kan ytre sig frit i plenum uden at være utrygge. Jeg benytter mig af den anerkendende tilgang og underviser efter devisen ”Man kan, hvad man vil!”
Jeg går for at være retfærdig, skrap på den gode måde og med et glimt i øjet.
Jeg har undervist i folkeskolen i 18 år, hvor jeg primært har undervist i naturfag, matematik, idræt og kreative fag. Har undervist alle årgange.
Jeg har også undervist i friluftsliv og har en ernæringsassistentuddannelse fra tidligere, der gør mig kompetent til at undervise i madkundskab.