Om Vikarportal.dk

Vikarportal.dk er en dansk virksomhed med følgende kontaktoplysninger:

 

Vikarportal.dk ApS
Videbechs Allé 4H
Hald Ege
8800 Viborg

Tlf. 20 92 36 50

 

E-mail: [email protected]
vikarportal.dk på Facebook
CVR nr.: 41025344

 

Målsætning:

Det overordnede mål med vikarportal.dk er forbedring af undervisningskvalitet og kontinuitet på institutionerne med øget læring og trivsel hos elever, forældre og medarbejdere til følge.

 

Idéen bag:

Vores virke i folkeskolen har synliggjort en udfordring med rekruttering af personale til vikardækning i forbindelse med akut opstået fravær og korte/længerevarende sygemeldinger. Således kan elever, forældre og personale risikere store udslag i arbejdsmiljø og undervisning i dagligdagen med forringet læring og trivsel til følge.

På den baggrund har vi skabt en portal, som har til formål at facilitere lærer- og pædagoguddannede vikarer samt autodidakt arbejdskraft til offentlige institutioner.

 

2025-målet for kompetencedækning:

Med udgangspunkt i skolernes og vikarernes geografiske placering, samt vikarernes faglige og personlige kvalifikationer, imødekommer vi institutionernes behov for, med kort varsel, at kunne tilbyde personale som lever op til 2025-målet om linjefagsdækning i folkeskolen, samt institutionens behov for at kunne skabe kontinuerlig undervisning med højt fagligt niveau. Ligeledes gøres institutionerne i stand til at leve op til eventuelle minimumsnormeringer med uddannet personale.

Ydermere vil udvalget og tilgængeligheden af autodidakte vikarer dække behovet for hurtige tilkaldevikarer for løsning af dag til dag akut opstået fravær.

 

Kort sagt:

  • Vi skaber hurtig kontakt mellem institutioner og vikarer, og nedbringelse af usikkerhed hos elever, forældre og personale ved fravær.
  • Vi giver adgang for arbejdsgiver til kvalificeret arbejdskraft ved pludseligt opstået behov.
  • Vi giver arbejdstager mulighed for præsentation af sine kvalifikationer og mulighed for at stille sig til rådighed på geografiske, tidsmæssige og faglige parametre.

 

Personerne bag virksomheden er:

  • Thomas Loberg, merkantilt uddannet og med job i det private erhvervsliv i 10 år, efteruddannet og med virke som folkeskolelærer med erfaring i almen og specialundervisning gennem de seneste 15 år.
  • Bjarke Fisker, IT-uddannet og fungerende konsulent med erfaring i deleøkonomiske platforme.

 

Fremtid

I kraft med at vikarportal.dk vokser, vil der blive arbejdet på nye tiltag for brugerne, således at vi sikrer størst mulig brugervenlighed.