Opret vikarprofil - gratis og uforpligtende

Opret dig som lærervikar

Her kan du oprette en gratis vikarprofil, som vil blive synlig for skoler i nærheden af dig.

Du kan oprette en profil med din e-mailadresse og en selvvalgt adgangskode eller logge ind med din facebook-konto. At logge ind med facebook giver ikke hverken skoler eller vikarportalen adgang til den facebook profil, det er blot en mulighed for at logge nemt ind uden at skulle bruge adgangskode.

Hvem kan oprette sig?

Alle der ønsker, og kan fungere som lærervikar må oprette en lærervikarprofil. Hvis du er uddannet eller under uddannelse som lærer er det naturligvis en fordel. Men har du kompetencer som på anden måde kvalificerer dig, skal du ikke holde dig tilbage. På Vikarportal.dk ønsker vi først og fremmest dygtige vikarer uanset baggrund.


Når du opretter en profil på vikarportal.dk, oplyser du om dine linjefag(hvis du er uddannet eller under uddannelse), faglige kompetencer og erfaringer således at skolerne kan søge vikarer der bedst matcher kortere ledige stillinger.

Du oplyser ligeledes om dine kontaktoplysninger, som skolerne køber sig adgang til og derefter kan kontakte dig direkte for at tilbyde dig en stilling. Her oplyses din e-mailadresse og telefonnummer. Dit navn bliver vist med fornavn og forbogstav i dit efternavn.

Når du opretter en profil på vikarportal.dk oplyser du din adresse, så skolerne får vist vikarer i et geografisk område tættest på skolen. Din adresse anvendes udelukkende til dette formål og forbliver derudover anonym for skolerne, indtil du selv oplyser den ved eventuel ansættelse.

Når en skole finder frem til din profil, kontakter de dig direkte for at indkalde til en samtale og eventuelt indgå aftale om ansættelse i den ledige stilling. Skolerne vælger, hvilke profiler de vil kontakte, ud fra match i linjefag, faglige kvalifikationer og erfaringer. Derfor er det en fordel at udfylde din profil i detaljer med relevante oplysninger.
 

Hvad er dine rettigheder som lærervikar gennem vikarportal.dk?

Når du har oprettet en vikarprofil på vikarportal.dk er den aktiv. Det betyder, at skoler i nærheden af dig vil få vist din profil og kan kontakte dig med tilbud om kortere vikariater. Siger du ja tak til en stilling, ansættes du direkte af skolen under de gældende vilkår. Vikarportal.dk formidler blot kontakten mellem dig og skolen og har ingen indflydelse på eventuel ansættelse.

Du kan til enhver tid sige nej tak til et jobtilbud, men er årsagen, at du ikke længere er ledig, opfordrer vi dig til at deaktivere din profil, således at skolerne ikke skal ringe forgæves.

Det er gratis at oprette en profil, og du kan til enhver tid slette eller blot deaktivere din profil såfremt du ikke ønsker at modtage jobtilbud fra skoler.

Vikarportal.dk behandler dine oplysninger fortroligt og videregiver ikke dine data til tredjeparter. Se øvrige generelle vilkår for brug af vikarportal.dk