Alma W. - Lærervikar

1363 København K
Arbejdsradius:
10 km.
Alder:
19 år
Bruger oprettet:
2023

Social og åben lærervikar:)

Fag: Geografi , Matematik , Håndværk og design , Samfundsfag , Historie , Fransk , Engelsk , Dansk

Jeg er en glad og smilende pige på 18 år ved navn Alma, som starter på sit første sabbatår sommer 2023. Jeg tilbyder kan tilbyde en arbejdsindsats, som bygger på disciplin, nysgerrighed og overblik. Jeg er åben for udfordringer, faglige som sociale, og jeg forholder mig rolig i stressende situationer. Jeg er derudover interesseret i at videreformidle den viden, jeg har. Det er derfor også vigtigt for mig at skabe et læringsmiljø for alle, således at den sociale trivsel og de faglige kompetencer kan gå hånd i hånd:)

Kvalifikationer

Sprog:
1. Dansk - Flydende
2. Engelsk - Flydende
3. Fransk - Avanceret

I forbindelse med mit studie på Det Internationale Gymnasium, Niels Brock, har jeg opnået en erfaring med især humanistiske og merkantile fag. Gymnasiets fokus på det internationale samfund har især præget min interesse for sprog. Her har jeg specielt udviklet kompetencer indenfor fransk, som jeg forstår og taler på et avanceret niveau. Faget Kulturforståelse på B-niveau har også givet mig et bredere synspunkt, hvilket giver mig mulighed for at forstå gruppedynamikker og kulturelle forskelle bedre. Samlet set er jeg faglig kompetent og social, hvilket skaber en kommunikation præget af forståelse og viden.

Udover min studietid er jeg salgsassistent på Emmerys, som jeg har arbejdet hos i 2,5 år. Det har lært mig at samarbejde og tage ansvar - på samme måde som det har lært mig at kontrollere pressede situationer.

I forhold til børn har jeg selv to småsøskende på 1 år og 5 år samt en lillesøster på 16 år. Jeg har lært meget af min tid som storesøster til 3, da det har skabt en naturlig følelse af især ansvar. Alle mine søskende har bidraget til at give et større indblik i, hvordan udviklingen gennem barndommen er forskellig og udfordrende, og derfor har jeg også en stor forståelse af, hvordan især folkeskoleelevers behov og læringsmåder er forskellige.

Kontaktoplysninger

Klik på knappen herunder for at få oplyst Alma W.'s kontaktoplysninger.