Jeg er en ung kvinde på 31 år. Jeg er mor til to dejlige drenge, og da coronaen rasede over os, fik jeg, igen, stiftet bekendtskab med den velkendte lyst til at undervise, i det jeg skulle hjemmeundervise min ordblinde, lidt fagligt udfordrede dreng i indskolingen, og han efterfølgende sagde at han havde fået rigtig meget ud af det, og hvis han kunne ville han fortsætte sådan, og jeg var faktisk enig, da det gik op for mig, hvor meget glæde jeg også fik ud af det.
Jeg har altid vidst at det var en enorm interesse for mig, da jeg allerede fra barns ben, kunne bruge en hel eftermiddag, på at lave opgaver, udfylde og rette dem, for alle mine respektive kursister, der sad spredt over værelses gulvet. Bamser, dukker og kæledyr, blev jævnligt ofre for min undervisning, og senere i livet, hvor jeg brugte mere af min tid på at undervise og lave studiegrupper, end jeg egentlig fik afleveret.
Så nu er det blevet tid til at finde ud af, om ikke der er ved at gå en fremragende, ufaglært lærer gemt i mig.
Jeg håber der er nogle der er modige, og vil give mig en chance, så garanterer jeg at ingen går derfra og fortryder.
Mvh Amalie.
