Andrea T. - Lærervikar

2900 Hellerup
Arbejdsradius:
10 km.
Alder:
26 år
Bruger oprettet:
2024

Ansvarsbevidst og lærernem akademiker med ønske om at være lærervikar

Fag: Geografi , Matematik , Madkundskab , Idræt , Håndværk og design , Natur/Teknologi , Fysik/Kemi , Biologi , Samfundsfag , Kristendomskundskab , Historie , Engelsk , Dansk

Linjefag: Geografi , Matematik , Madkundskab , Håndværk og design , Natur/Teknologi , Fysik/Kemi , Biologi , Samfundsfag , Kristendomskundskab , Historie , Engelsk , Dansk

Jeg har for nyligt afsluttet en bachelor i Europæisk Etnologi og søger nye og anderledes udfordringer.

Jeg vil gerne være lærervikar, fordi jeg anser lærergerningen for at være enormt vigtig. Når man går i folkeskole, bruger man en stor del af sin hverdag sammen med sine lærere og derfor kan disse lærere have væsentlig betydning for, hvordan man trives både under sin folkeskoletid og i livet efter dimissionen. De fleste af os kan huske en eller flere lærere, som gjorde vores oplevelse af at gå i skole bedre. Den indflydelse lærere har, gør det meningsfuldt for mig at støtte deres arbejde. Dette vil jeg gøre ved at skabe strukturerede vikartimer, hvor eleverne har en følelse af at blive ledt, på trods af at de ikke har deres faste lærer. Derudover vil jeg sikre en god kommunikation med den ansvarshavende lærer, kendetegnet af forventningsafstemning og gennemsigtighed.

Min motivation kommer derudover af en nysgerrighed på anvendelsen af forskellige tilgange til læring. Jeg er et kreativt tænkende menneske og holder af den ofte mere åbne og abstrakte opfattelse, børn har af verden omkring dem. Det er interessant for mig hvordan man, med forskellige metoder, kan få børn til at forstå koncepter der er nye for dem, ved at møde dem i disse opfattelser.

Desuden ønsker jeg at udvikle mine evner indenfor mundtlig formidling. Jeg betragter mig selv som en udmærket formidler og jeg føler mig tilpas med at stå foran store grupper og tale. Dog tror jeg på, at det altid er noget man kan blive bedre til og det synes jeg ville være spændende for mig at gøre gennem undervisning. Hvor jeg indtil videre har været vandt til at dyrke mundtlig formidling gennem fremlæggelser, vil jeg gerne prøve kræfter med at sætte det på spil i en mere dialogbaseret form.

Kvalifikationer

Jeg har pædagogisk erfaring fra mit sammenlagt halvandet år som tilkaldevikar i en børnehave, hvor jeg arbejdede hver dag. Derfra ved jeg hvad det vil sige at have ansvar for en gruppe børn, herunder hvor vigtigt der er at skabe relationer til børnene, præget af tryghed og gensidig respekt. Derudover har jeg derfra en forståelse for, hvordan man leder en gruppe børn ved at holde dem i ro og for så vidt muligt opretholde deres opmærksomhed.

På trods af at det er et stykke tid siden at jeg selv har beskæftiget mig med en del af folkeskolens fag, har jeg nemt ved at lære og ved at lære fra mig.

Kontaktoplysninger

Klik på knappen herunder for at få oplyst Andrea T.'s kontaktoplysninger.