Hej,
jeg ville sætte stor pris på hvis du vil læse min ansøgning som lærervikar som er lige nedenfor, den får du meget mere ud af ;)
Hej,
Jeg hedder Annamay Dupont, men bliver blot kaldt Anna
Jeg er superglad for at du tager jeg tid til at læse min ansøgning, jeg håber ikke du vil fortryde det.
Om mig:
Først og fremmest, jeg er snart 20 år gammel, men lad dig ikke skræmme af min unge alder, jeg har så meget at byde på.
Jeg er en frisk, energisk og udadvendt pige.
Det som kendetegner mig, er helt sikkert min entusiasme, jeg er så fuldt af sjove ideer og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang, når jeg har sat mig for noget.
Jeg elsker at lege og have det sjovt, jeg nyder at synge og jeg holder meget af at bevæge mig og være udenfor. Ja, jeg er et aktivt menneske, som har det allerbedst i selskab med søde, underholdende mennesker.
Udover at være aktiv, er jeg faktisk også meget kreativ, både fysik og mentalt, med det mener jeg at laver rigtig mange krea-projekter og hjemmelavede finurligheder, men min kreativitet giver sig også til kende i basale ting som beslutninger, jeg finder altid på en kreativ løsning, hvis noget ikke fungerer helt optimalt, og det er en egenskab jeg værdsætter stort hos mig selv.
Jeg har mange skønne venner i mit liv og jeg er god til at danne relationer.
Med mine kammerater laver jeg alverdens ting, vi tager på karaokibar, på stranden, i tivoli, vi træner, vi laver mad…
Jeg bor sammen med min kæreste gennem 5 år, vi går og drømmer om at skabe et dejligt liv sammen med villa, volvo og vovse, som man siger. Min kæreste, Peter, og jeg har rejst meget sammen, og oplevet en stor del af verden. Vi har bl.a. lige været en tur til Egypten, hvor vi oplevede pyramider, gravkamre, palmer og gode mojitos (det hører sig til på all-inclusive)
Til hverdag arbejder som sælger i Elgiganten, det gør jeg frem til august så frem jeg er så heldig at få muligheden for at tilgå en stilling som lærervikar.
Elgiganten har givet mig rigtig meget, men jeg har også kunne mærke at det er ikke det at sælge jeg brænder for, det er at have gode dialoger med mine kunder og få dem til at gå ud af butikken med en wow-oplevelse og et kæmpe smil på læben. Jeg elsker at give andre mennesker følelsen af at de har fået noget ud af det vi har snakket om.
fremtiden:
Min interesse for at blive lærer er nok blevet vækket af min mor som har været lærer i mange år, og nu arbejder på lærerseminariet på Campus.
Jeg drømmer om at begynde på min læreruddannelse til sommer næste år, og ønsker derfor at prøve det lidt af først og få noget erfaring, for så er jeg helt sikker på at studiet kommer til at give meget større mening for mig.
Jeg er meget åben for at fortsætte samarbejdet mens jeg er under uddannelse og eventuelt efter, hvis I er glad for mig og omvendt.. men det til sin tid ;)
Erfaring:
Elgiganten har givet mig stor glæde og en del erfaring, helt sikkert noget jeg kan bruge i min fremtid som skolelærer. Jeg har lært at lære fra mig på en måde så modtageren ikke føler sig overrumplet, men blot oplyst.
Jeg har lært at vide hvornår jeg når andre menneskers grænse, og jeg ved hvordan jeg skal kommunikere med det enkelte individ.
Jeg har lært at spørge naturligt ind til mine kunder og have naturlige dialoger, samt at være lyttende og forstående. Jeg tror et den evne er en enestående evne at have som underviser.
Jeg har holdt en del prudukttræninger for mine kollegaer, det indebærer b.la. PowerPoints og en god energi.
Jeg har altid drømt om at blive skolelærer, og det kom også til syne både i gymnasiet og folkeskolen hvor jeg fik lov til at lege lærer. Jeg aftalte med min daværende lærer hvad jeg skulle undervise klassen i, og derfra tog det fart. Jeg nød det, mine klassekammerater nød det og mine lærere nød det.
Jeg har derudover altid haft mange børn i min familie, så jeg kender børn, jeg ved hvordan man skal kommunikere med dem, og jeg ved hvordan man skal hjælpe dem på rette vej. Som en lille bonus har jeg har erfaring med ADHD og det som barn at blive stemplet som en diagnose, og det ved jeg er til min fordel som fremtidig lærer.
Jeg tror på:
Jeg er en person med en stærk personlighed, og jeg regner med at sætte et præg på min undervisning.
-Jeg tror på at man lærer bedst mens man har det sjovt, og jeg tror derfor ikke på tunge opgaver som for eleverne "bare" skal overstås. Jeg får ikke noget ud af det og de mister lyst og engagement.
-Jeg tror ikke på ordet "nej". Alt med måde, men jeg vil for alt i verden undgå at sige nej, og bruge fræser som "du må gøre `det her´ i stedet for" og "det ville have `den her´ konsekvens hvis du gjorde det"... den tilgang har jeg haft så længe jeg husker, og jeg er stensikker på at børn får langt mere ud af sådan et svar fremfor et "nej".
Fag:
Jeg ville være frisk på at overtage de fleste fag, men jeg er selvfølgelig stærkere i nogle end andre.
Dansk er helt sikkert min stærkeste side og jeg ville kunne undervise i dansk på alle niveauer. Jeg er helt vild med alt danskfaget byder på, og har virkelig nydt dansk både i folkeskolen og gymnasiet.
Idræt har altid interesseret mig, jeg er gammel springgymnast og ved meget om hvordan kroppen fungerer. Det jeg håber på at kunne bidrage med i idrætsfaget, er selvfølgelig at have det sjovt mens vi bevæger os, men også at lære fra mig ift. kroppens anatomi under motion. Jeg er ikke interesseret i rundboldturneringer i hver anden idrætstime.
Jeg synes matematik kan være sjovt, men også svært. Jeg ved hvor anstrengende det kan være ikke at forstå matematik, og jeg tror det er det der ville gøre mig til en god matematikunderviser.
Hvis jeg skulle undervise i matematik, skal matematik gøres sjovt for mine elever, ellers ved jeg at det for rigtig mange elever bliver en kæmpe byrde at komme igennem en matematiktime.
Jeg ville sagtens kunne overtage fag som natur/teknologi eller biologi, da både naturaspektet og kroppen altid har haft min interesse.
Fysik/kemi forstår jeg også, og synes jeg er sjovt.
Billedkunst, håndværk og design, historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag har også altid underholdt mig i folkeskolen, og jeg er frisk på at prøve det hele af.
Mine forventninger:
Som I kan forstå, har jeg altid elsket at gå i skole, og det har jeg, på trods af op- og nedture.
Jeg har som de fleste børn i folkeskolen også haft det svært i perioder, det kan være noget derhjemme eller i et fag i skolen.
Jeg ved hvordan det er at have det svært, og jeg ved hvordan det kan håndteres.
Jeg ønsker at mine fremtidige elever har lyst til at gå i skole, og jeg ønsker at motivere dem i mine fag. Jeg håber på at kunne lære fra mig på en "sjov" måde, og ikke igennem tunge opgaver.
Drømmescenariet for mig ville klart være at få nogle faste timer/klasser, men det er jeg godt klar over måske ikke bliver en realitet, i hvert fald ikke i starten, men jeg er bestemt åben for det.
Jeg håber at I vil være med til at få min drøm til at gå i opfyldelse og jeg håber at i kan finde plads til mig på jeres skole med start her i august. Så vil jeg se frem til og krydse fingre for at høre fra jer!
Mvh.
Annamay Dupont