Jeg kan varetage undervisning af ovennævnte fag, men vil ikke udelukke andre fag. Jeg går gerne med ind i større kreative projekter, med stor erfaring: Teater, sport, naturfag, historie, samfundsfag. Hvor det vil være muligt med både skriftlig, mundtligt og kreativt udtryk. Min erfaring bygger på 15 år på en Lilleskole. Jeg kan tilbyde og har interesse i undervisning indenfor specialområdet, STU (ADL-træning) og har erfaring med diagnoser og handicap. Trivselsarbejde i naturen og vandreture med børn og unge, forløb der har givet meget positiv respons.
Jeg har mere end 20 års undervisningserfaring. De sidste mange år har jeg arbejdet som lærer på en Lilleskole. Jeg er matematik og naturfagslærer på mellemtrinnet, har også i perioder arbejdet i overbygning og indskoling. Jeg har desuden en bred erfaring med de kreative fag : Madkundskab, billedkunst, tekstil/træ, drama og projektorienteret undervisning på tværs af fag og klassetrin. Jeg har planlagt og effektueret forløb i naturen, med trivselsarbejde og personlig udvikling gennem udelivsundervisning og vandreture. Jeg har stor erfaring i lejrskoler og skolerejser, har planlagt og effektueret to skolerejser pr. år til Norge og Sverige gennem mange år. Jeg er positiv, kreativ og vedholdende, hvilket jeg har vist i ovenstående aktiviteter og projekter. Jeg har været koordinator på event og store arrangementer, hvilket jeg har valgt at beskæftige mig med i mange år. Jeg er nysgerrig på andre skoler og har valgt at blive vikar en periode.