Dorthe N. - Lærervikar

2650 Hvidovre
Arbejdsradius:
0 km.
Alder:
47 år
Bruger oprettet:
2023

Populær Lærervikar kan hjælpe

Fag: Dansk , Dansk som andetsprog , Engelsk , Historie , Kristendomskundskab , Samfundsfag , Madkundskab , Matematik , Geografi , Special lærer

Efter at have tilmeldt mig faget Almen Undervisningskompetence på Københavns Professionshøjskole samt at have ansøgt om deltagelse i Meritlæreruddannelsen efter sommerferien, ønsker jeg ansættelse i grundskolen, hvilket er en mangeårig overvejelse, som jeg nu tager konsekvensen af.
Den mangeårige baggrund i forhold til arbejdet med trivsel hos børn og unge samt undervisning i forbindelse med eget firma - ofte i tæt samarbejde med grundskolen har givet mig interessen for og lysten til at være en del af den dannelsesbaggrund og det vidensgrundlag, som børn vokser og udvikler sig i.
Undervisning og børn har altid været det som mit hjerte har drejet sig om. Selvom det ikke altid har været en baggrund for mit arbejde, har det været en baggrund for mit frivillige liv og at gøre en forskel i den henseende har nu brændt sig igennem i min bevidsthed og derfor har jeg valgt at tage skridtet fuldt ud, skifte branche og dermed gøre mit for at medvirke til at gøre en forskel for børn i grundskolen.
Det meningsfulde arbejde giver for mig en langt større glæde. Desuden er det vigtigt for mig at børn får lærere, der er uddannede og interesserede i at udvikle sig hele tiden - både fagligt og personligt. Det er netop også derfor, jeg har valgt at tage uddannelsen til merit-lærer, hvor dansk vil blive mit udgangspunkt og jeg med min faglige baggrund som teolog med kirkehistorie som speciale kan undervise i religion og historie. Jeg har endvidere gennem længere tid undervist børn på specialområdet i matematik, engelsk, dansk og socialfag.
Mit fokus i egen virksomhed har været at arbejde med fælleskab, sociale kompetencer og relationsdannelse som forebyggelse af mistrivsel og for at give en yderligere dimension til det fælles ansvar vi har som en del af et aktivt og inkluderende fælleskab, som vores samfund bygger på.
Til det formål har jeg brugt remedier fra den kreative undervisning såsom brætspil og rollespil, men også JA OG-modellen som aktivt redskab til at forebygge utryghed ved at fejle, accept af forskellighed og genkendelse af egne kreative evner som genvej til læring.

Kvalifikationer

Uddannet cand. teol. Ved Københavns Universitet
Påbegyndt Meritlæreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Uddannelse i autisme og autismelignende problematikker samt personlighedstyper hos børn ved Ingeborginstituttet i Finland.
Erhvervserfaring +25 år blandt andet indenfor ledelse, administration og personale.

Nørde-erfaring:
30 års erfaring med bordrollespil
38 års erfaring med støvsugning af danske biblioteker for fantasy, tegneserier o.a.
12 års erfaring i at bruge bordrollespil terapeutisk iht. børn med autisme
9 års erfaring i at bruge brætspil, pokemonkort og rollespil til relationsdannelse
9 års erfaring med at arbejde med børn i mistrivsel ved at bruge brætspil, bordrollespil og world building som et arbejdsredskab
8 års erfaring som fantasyforfatter
7 års erfaring med at benytte redskaber fra ledelse, storytelling og coaching til at give unge kompetencer til at styre bordrollespil med flere deltagere, så alle får den bedst mulige oplevelse
7 års erfaring i at benytte redskaber fra ledelse og coaching til at skabe et stærkere fælleskab.
5 års erfaring i undervisning af børn og unge i trivsel, sociale fællesskaber og inkluderende samvær.

Kontaktoplysninger

Klik på knappen herunder for at få oplyst Dorthe N.'s kontaktoplysninger.