Jeg tilbyder en tålmodig og forstående tilgang til indlæring, både for store og små. Jeg bringer altid en god attitude med mig, er udadgående og imødekommende. Jeg var selv en elev der plejede at klare det dårligt i skolen, men ved hjælp af mine lærere, endte jeg folkeskolen med det højeste snit i min klasse. Jeg ønsker på samme måde at kunne vejlede og hjælpe andre unge, som af forskellige årsager, kan have et indlæringsproblem. Dette, vil jeg mene, er den vigtigste ting jeg kan tilbyde, nemlig passion og empati for de unges fremtid, da jeg personligt mener, at der ikke findes dårlige elever, kun mangel på lærere til at undervise dem.
Jeg har arbejdet som tutor i engelsk for folkeskoleelever i 8-9 klasse. Jeg er på nuværende tidspunkt babysitter for to børn, på henholdsvis 3 og 8 år. Derudover har jeg studeret psykologi, med speciale i den kognitive udvikling hos småbørn.