Jeg tilbyder vikarundervisning i fagene vinget af ovenfor. Jeg er en god, flittig, ung kvinde, som sætter en ære i at passe et job. Jeg er pålidelig og fleksibel. Jeg har valgt at studere til lærer, fordi jeg elsker at arbejde sammen med børn, og at undervise dem i folkeskolen.
Jeg har været lærervikar før, ganske kort, i mit sabbatår i 2018. Jeg har erfaringen fra praktikken på studiet, og derudover har jeg altid omgåes meget med børn i forbindelse med min mors arbejde som dagplejemor. Ud over, at de altid har været i mit hjem, har jeg været babysitter for deres ældre søskende. Selvom det ikke er direkte lærererfaring, så har jeg, synes jeg selv, en god fornemmelse af, hvad det kræver, at være en autoritet overfor børn.