Jeg er en passioneret og ansvarlig ung kvinde på 19 år, som har en brændende begejstring for uddannelse af børn og unge.
Som vikar er jeg dygtig til at formidle fagstof og til at engagere unge mennesker, da jeg p.t. er ansat som lektiehjælper hos GoTur og hertil har været tutor for en pige i dansk. I denne organisation er jeg desuden godkendt til at undervise i 15 fag.
Som SFO-medhjælper er jeg opmærksom på børnenes trivsel, og derfor prioriterer jeg at skabe forbindelser med de unge mennesker; heri at lytte til dem når de har brug for én at snakke med, at spille fodbold med dem når de har brug for at brænde noget krudt af, og at tegne med dem når de har brug for et kreativt outlet.
Jeg har været privat lektiehjælper i over et år - og har hertil arbejdet med to elever i hhv. 6. klasses dansk og 6. klasses matematik.
Elevernes forældre beskriver mig som empatisk, energisk og pædagogisk!