Jeg er en glad, smilende og bestemt udadvendt pige på 20 år. Jeg er uddannet fra Tietgen Handelsgymnasium, hvor jeg havde dansk, engelsk, matematik, virksomhedsøkonomi og afsætning som mine højniveausfag. Derudover har jeg også erfaring med tysk, da jeg har boet i Østrig 5 måneder. Generelt vil jeg være klar til at undervise indenfor alle retninger, da jeg selv mener, at jeg er lærenem og klar på udfordringer.
Jeg har, udover min erfaring indenfor de faglige kompetencer, også rigtig meget erfaring med børn og unge. Jeg har førhen både arbejdet i en SFO på en folkeskole, i en vuggestue samt en børnehave. Derudover har jeg været håndboldtræner for en gruppe piger på 11 år, hvilket jeg værdsatte rigtig meget, da jeg værner om at lære fra mig. De sidste 5 måneder har jeg herforuden tilbragt i Østrig, hvor jeg har været skiinstruktør for børn og unge. Dette har givet mig yderligere blod på tanden i forbindelse med at lære fra mig, da det motiverer mig rigtig meget at se andre menneskers glæde, når de lærer og bliver bedre til noget nyt.