Med en gennemført STX, med studieretningen matematik/fysik/kemi og et helt udmærket snit, har jeg mulighed for at både undervise og hjælpe i en bred række fag på folkeskole niveau. Jeg holder sabbatår inden turen går mod de varme lande, og nye kulturer, som guide. Jeg er yderst fleksibel, og står klar til at hjælpe, hvad end det er et enkelt modul, hele dage, eller ekstra hjælp i SFO.
Jeg har de seneste to år været træner på et U9 og U11, og til tider også et U13, basketballhold. Dette har bestået af selv at planlægge, og ikke mindst udføre træninger. I denne forbindelse har jeg også taget et trænerkursus, med fokus på netop formidling til børn. Derudover har jeg i 8.-9. klasse arbejdet som privat børnepasser, hvor det var mit ansvar at hente et søskendepar, på 1 og 4 år, fra henholdsvis vuggestue og børnehave, sørger for mad, samt passe dem til forældrene kom hjem fra job.
Ofte har jeg også hjulpet yngre søskende med lektier i diverse fag, når forældres evner ikke helt rakte.