Jeg er uddannet journalist og har mangeårig erfaring indenfor journalistik og kommunikation. Jeg kan derfor tilbyde undervisning/projektforløb i medier og nyheder, men ellers holder jeg mig bredt orienteret i samfundsforhold, ligesom historie også har min store interesse. Dansk og samfundsfag er naturligvis mine stærkeste fag. Jeg er også sprogligt klædt godt på i engelsk. Fransk, tysk og spansk kan jeg på begynderniveau. Madlavning/ernæring/husholdning kan jeg på brugerniveau:) Billedkunst er en af mine store hobbyer. Som person er jeg empatisk, rolig og stabil.
Jeg har ikke undervist i folkeskolen, men ønsker at foretage et sporskifte fra journalistik til lærer, og vil derfor gerne have en masse erfaringer til at komme videre i processen. Jeg påtænker en merit-uddannelse.