Jeg er en udadvendt, smilende og energisk ung kvinde, som søger et lærervikarjob. Jeg nyder at være sammen med børn/unge og har fået ros for min evne til at håndtere konflikter og pludselige arbejdsopgaver. Det vil være en ære for mig at være med til at gøre børn/unges dag god, lærerig og spændende.
Det er vigtigt for mig at inddrage mine kvaliteter for at sikre børn/unge en god dag, hvor der er plads til læring og udvikling. Jeg tror på, at læring og udvikling også kommer af inspiration, som jeg ønsker at formidle gennem min egen læring. Jeg oplever mig selv som en igangsættende person, som har nemt ved at omgås børn og unge. Jeg kan inspirere og skabe tillid og tryghed, så børn/unge føler sig rolige og åbne i mit nærvær.
Som menneske elsker jeg socialt samvær, især med børn/unge. Jeg tror på, at livsglæden hos enkelte mennesker stiger i samvær med børn/unge – det gælder i hvert fald for mig.
Jeg har 11/2 års erfaring som pædagogmedhjælper, hvilket har givet mig værdifuld indsigt inden for pædagogik. Denne erfaring har gjort mig mere nysgerrig, og jeg søger derfor ind i lærerfaget for at udvikle mig yderligere og bidrage til andres læring.