Jeg er en velstruktureret, frisk og imødekommende eliteorienteringsløber, som netop har færdiggjort HHX med et flot eksamensresultat. Jeg søger arbejdsopgaver som lærervikar/tilkadevikar mv. Læs hvordan jeg vil bidrage som lærervikar herunder.
Jeg har i min gymnasietid arbejdet som ungdomstræner i orienteringsklub-ben, hvor jeg har haft ansvaret for den ugentlige træning. Her har jeg lært at formidle det orienteringsfaglige indhold til løberne i alderen 13-20 år, ligesom jeg også har lært at påskønne og opmuntre dem under træningen
Som lærervikar vil jeg bidrage med:
• Et højt fagligt niveau og stærke sproglige kompetencer
Under min nyligt afsluttede HHX-uddannelse har jeg især udmærket mig i de sproglige fag (dansk, engelsk og spansk), hvor jeg har opnået ekstraordinære formidlingskompetencer. Samtidigt besidder jeg en særlig motivation for at formulere et budskab klart og fængende. Tillige har jeg opnået et højt fagligt niveau i historie og samfundsfag, som bliver undervist i folkeskolen. Jeg lærer hurtigt og er god til at sætte mig ind i nye fagområder, så jeg kan hurtigt omstille mig til andre fagområder.
• Mødestabilitet og forståelse for den enkelte
I de sidste 3 år som ungdomstræner i Horsens Orienteringsklub har jeg, efter en kort periode som hjælpetræner, båret ansvaret for mit eget hold. Her har jeg lagt en stor indsats i altid at skabe en træning af høj orienteringsfaglig kvalitet – nøjagtigt som jeg vil gøre det i denne stilling. Samtidigt har jeg lært at være mødestabil, at indgå i et team og koordinere den ugentlige træning. Mit vigtigste redskab i trænergerningen har været at forstå den enkeltes behov og tilrettelægge træningen efter dette – hver løber skal have en sjov, udfordrende og lærerig træning! Her har det været altafgørende at opbygge en personlig relation på baggrund af tillid og ærlighed. Jeg anser denne filosofi som overførbar til stillingen som lærervikar, da der er mange ligheder i de to roller.
• En vedholdende, struktureret og ambitiøs tilgang til arbejdet
Gennem min baggrund som eliteorienteringsløber har jeg lært at være vedholdende, struktureret og am-bitiøs - værdier som har bragt mig langt inden for sporten, men som jeg også anser som overførbare til stillingen. Her vil jeg gå struktureret til opgaverne og stræbe efter at yde mit ypperste. Samtidigt vægter jeg ærlighed højt, og trives bedst i et engageret team hvor der er plads til at have et smil på læben.
Jeg har netop færdiggjort HHX-uddannelsen og søger nu erhvervserfaring, inden jeg forventer at starte på et studie næste år. Andre opgaver som pædagogmedhjælper i SFO og lignende er også af interesse. Jeg håber meget at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Jacob Klærke Mikkelsen
Ungdomstræner, Horsens Orienteringsklub 2020 -
Mentor, MentorDanmark 0 år