Jeg er lige blevet færdig med min studentereksamen (3 årig STX), hvor jeg havde studieretningen: Mat A, Bioteknologi A og Fysik B, nu er jeg flyttet til Århus, hvor jeg søger et arbejde, der er fyldt med sjov og ballade, men også udfordringer samt et arbejde, der er varierende, hvor jeg har kontakt med mennesker.
Begge mine forældre kommer fra Tyskland og jeg kan derfor, udover fagene i min studieretning også snakke flydende tysk. Jeg har altid interesseret mig for skole og elsker at lære videre. Generelt elsker jeg sprog, især tysk og dansk, men som min studieretning afslører, interesserer jeg mig også rigtigt meget for naturvidenskab, især indenfor biologi og matematik.
Med mig, vil I få en ansvarsbevidst kollega. Jeg er mødepligtig, smilende og en imødekommende pige. Jeg er både klar på det sjove, men også på en seriøs læreindsats, samt at gøre mit aller bedste for, at få givet så meget viden videre, som overhovedet muligt.
Jeg har gået til spejder fra, jeg var 7 år til jeg blev 15. Derfor er jeg heller ikke bange for at være ude i naturen og blive beskidt. Jeg har også gået til teater fra 5. til 9. klasse og gik derefter også videre med teater samt billedkunst på efterskolen Ådalen. Således elsker jeg også at være kreativ, hvor jeg både tegner og maler meget, samt har gået til klaver og cello.