Jeg har tidligere arbejdet som skolevikar på Elverhøjskole i Herlev, hvor jeg har opnået værdifuld erfaring inden for undervisning og klasseledelse. Jeg er frisk, smilende og kendt for hurtigt at tilpasse mig nye omgivelser og udfordringer. Jeg er færdiguddannet som markedsføringsøkonom og har også en gymnasial uddannelse, hvilket giver mig et solidt fagligt fundament og en bred viden, som jeg kan bringe ind i undervisningen.