Jeg tilbyder en undervisning, hvori jeg forsøger at rumme alle elever og tilrettelægge timerne således, at alle får en lærerig oplevelse. Jeg går meget ind for at være struktureret i måden, hvorpå jeg lærer fra mig. Derudover tilpasser jeg min læringsstil til det enkelte barn, samtidigt med at jeg har fokus på at klassen som helhed skal fungere. Jeg er af den overbevisning, at hvis børn får den rette undervisning som imødekommer deres behov, er der ingen grænser for, hvor gode resultater de kan opnå.
Jeg er ved at være færdiguddannet som psykolog og har herigennem fået et bredt kendskab til børns psykologi. Jeg har været tilknyttet flere tutor og mentor-virksomheder, såsom GoTutor og MinTutor og har herigennem haft flere elevforløb med både voksne og børn (i alderen 10-17 år). Her hjalp jeg både med danskundervisning, SRP mm. Jeg har derudover været privat tutor i fagene engelsk, samfundsfag, historie og dansk i en årrække for flere børn.
Jeg har derudover været frivillig lektiehjælper i Diversity Works, som indebar at give lektiehjælp til børn af alle aldre.