Jeg tilbyder at træde til som lærervikar fra d. 1. december, hvor jeg er klar til at arbejde så mange timer som muligt. Jeg vil bestræbe mig på at skabe et læringsrum, hvor eleverne lærer stoffet og opretholder den forventede seriøsitet samtidig med, at elevernes behov og trivsel bliver tilgodeset. Jeg er klar til at undervise samtlige klassetrin samt mere eller mindre alle fag, da jeg besidder en bred og høj faglighed.
Jeg færdiggjorde min folkeskole på Frederiksberg Privatskole med et karaktergennemsnit på 11,7, hvor jeg derefter færdiggjorde min gymnasiale uddanelse på Brøndby Gymnasium (STX med Engelsk A og Matematik A) med et karaktergennemsnit på 10,5. På nuværende tidspunkt er jeg igang med at aftjene min værnepligt som soldat i hæren, hvilket jeg er færdig med i slutningen af november.