Jeg er uddannet cand. mag i Pædagogik og har stor interesse i at arbejde med elever i folkeskolen. Jeg kan tilbyde undervisning, som er med til at udvikle elevernes læring, hvor jeg blandt andet har fokus på inklusion og motivation. Det vil jeg opnå ved at planlægge efter behov, og sørge for rammesætning i klasserummet. Dette vil være med til at skabe et inkluderende klassemiljø.
Herudover finder jeg det vigtigt, at have mit fokus på relationsdannelse, både relationen som lærervikar-elev, men også elev-elev relationen. Det skaber et godt fællesskab, som dermed giver eleverne en bedre chance for at trives og både fagligt og socialt.
Jeg har arbejdet friviligt med etablering af lektie café for elever i hele folkeskolen, særligt mellemtrinnet. Der har jeg fungeret som facilitator og underviser. Herudover arbejder frivilligt jeg som mentor for unge i udskolingen, som har svært ved at finde sin vej i deres skoleforløb. I samarbejde med eleven, har jeg blandt andet udført psykologiske test, udført aktiviteter, haft fokus på relationsdannelse og dermed skabt motivation og forbedret elevens trivsel og faglige udbytte i skolen.