Jeg er en engageret lærervikar, der brænder for at støtte og inspirere elever til at opnå deres potentiale. Med en akademisk baggrund indenfor humaniora og en titel som cand.mag. i Amerikanske Studier, har jeg opnået forståelse for faglige koncepter, særligt indenfor de humanistiske fag, samt en evne til at formidle komplekse emner på en letforståelig måde.
Mine kompetencer inkluderer:
- faglig ekspertise: Min baggrund indenfor humaniora, giver mig mulighed for at undervise i eksempelvis sprogfag, samfundsfag, historie og religion.
- Fleksibilitet: Jeg er vant til at tilpasse mig forskellige miljøer, hvilket vil være en fordel som lærervikar, da jeg hurtigt vil være i stand til at forstå skolens kultur og elevernes behov.
- Kommunikation: Min evne til at kommunikere klart og tydeligt vil hjælpe elevernes forståelse og motivation. Jeg lægger vægt på åben dialog og muligheden for at stille spørgsmål i undervisningen.
- Problemløsning: Jeg tænker hurtigt og kan træffe beslutninger i pressede situationer, hvilket gør mig i stand til at håndtere uventede udfordringer.
- Empati: Engageret i hver elevs trivsel og arbejder aktivt på at skabe et inkluderende klassemiljø, hvor alle elever føler sig set og hørt.
Udover min uddannelse og faglige baggrund indenfor sprog, samfund og kultur, har jeg tilegnet mig pædagogiske redskaber som børne- og ungdomstræner på forskellige fodboldskoler. På trods af at jeg ikke er uddannet lærer, har jeg stiftet bekendtskab med de relevante aldersgrupper, hvor læringsmiljø, formidling og ikke mindst trivsel er i fokus.