Jeg er uddannet cand.soc i samfundsfag med sidefag i psykologi fra Aalborg Universitet.
Jeg er af den overbevisning, at man kommer rigtig langt med at møde børn og unge i øjenhøjde – og at det netop i et job som dette er en vigtig parameter, men at man samtidig er bevidst om at opretholde en professionel relationskompetence. Med mig i Jeres vikarteam får I en en engageret, opmærksom og rummelig lærervikar, som har interesse i at videregive faglig viden og skabe en god og tryg stemning i klasseværelset.
Jeg stiftede i løbet af min uddannelse kendskab til kurset didaktik og pædagogik, som åbnede mine øjne for feltet inden for undervisning og især børn og unges trivsel, og har erfaret at dette område er dér mine kompetencer og interesse er. Min afsluttende specialeopgave omhandlende dertil unges trivsel i et samfund der er præget af kravet om præstation og acceleration og hvordan elever håndterer disse stressorer ved brug af copingstrategier. Gennem min specialeforskning har jeg ikke blot fordybet mig i teoretiske perspektiver, men også indhentet praktisk viden gennem interviews og observationer i børn og unges hverdag. Denne kombination af teori og praksis har givet mig en omfattende forståelse for de faktorer, der påvirker børn og unges trivsel og hvordan de reagerer på stressfaktorer i deres liv.
Jeg har ingen erfaring som lærervikar, men har i sinde at uddanne mig som gymnasielærer i samfundsfag og psykologi.
Foruden min uddannelsesbaggrund, har jeg ligeledes ageret tutor for en række nye studerende ved Aalborg Universitet. En frivillig stilling, der har sikret mine evner inden for kommunikation, og gjort, at jeg både har skulle lære fra mig overfor andre studerende i forbindelse med det faglige stof, give plads til forskellighed og støtte alle nye studerende til at blive integreret i de faglige og sociale
fællesskaber på deres uddannelser og i deres nye rolle som studerende
Jeg opmærksom på, at der er forskel på folkeskole og videregående uddannelse, men qua min uddannelsesbaggrund, samt et ønske om at undervise, videregive min viden både fagligt og menneskeligt, er jeg top motiveret for at levere en spændende undervisning.