Jeg forestiller mig, at jeg kan undervise skolens ældre klasser (mellemtrinnet og udskolingen) i en række humanistiske fag. Som konfirmationsunderviser og ungerådgiver har jeg en særligt god forståelse for denne aldersgruppe.
Jeg er en kompetent klasseleder, der formår at fange elevernes interesse og at skabe et trygt rum med klare spilleregler og plads til alle.
Jeg synes, det er sjovt og inspirerende at have med unge at gøre. At se dem trives og vokse som mennesker er en kæmpe motivation for mig.
Jeg har en kandidat i Nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og en bachelor i Filosofi fra Københavns Universitet. Desuden har jeg spillet musik siden folkeskolen. I gymnasiet havde jeg Engelsk og Musik på højniveau.
Jeg har erfaring som højskolelærer og lærervikar og pædagogmedhjælper fra forskellige folkeskoler. I dag er jeg frivillig ungerådgiver i Headspace og konfirmationsunderviser. Læs mere herunder:
Konfirmationsunderviser (Humanistisk Samfund, 2022-nu)
- Jeg underviser unge fra 7. og 8. klasse i etik og humanistiske værdier i samarbejde med et lærer-team.
- Jeg formidler det abstrakte og komplicerede stof på en måde, der passer til målgruppen, såsom lege og øvelser, hvor eleverne er aktive.
- Undervisningen foregår over to hytteture med 40 unge, som jeg er med til at planlægge og afvikle.
Frivillig ungerådgiver (Headspace Ballerup, 2024-nu)
- Som ungerådgiver har jeg samtaler med børn og unge på mellem 12-25 år med vidt forskellige udfordringer.
- Jeg er oplært i headspaces metoder og værktøjer. Herunder: Anerkendende samtale på de unges præmisser og afdækkende spørgeteknikker ifm. mistrivsel.
- Jeg er med til at afvikle hang-out, som er et åbent frirum for de unge, hvor vi bl.a. spiller brætspil og spiser sammen.
Pædagogmedhjælper og vikar (Skæring Skole, 2010)
- Jeg var pædagogmedhjælper og lærervikar i en børnehaveklasse og i skolens fritidsordning.
- Jeg var støtteperson for elever med særlige behov.