En vikar med relevant viden og erfaring, der ved hvordan undervisning og klasseledelse skal håndteres.
Jeg har undervisningserfaring fra mine praktikker, hvor jeg har undervist i forskellige fag og stået alene med klasser. Derudover har jeg gennem nogle år arbejdet som lektiehjælper, hvilket har yderligere styrket mine undervisningsfærdigheder. Jeg har tilegnet mig solid viden og praktisk erfaring inden for klasseledelse, som jeg er klar til at anvende som vikar.
Desuden har jeg været i praktik på en specialskole, hvor jeg arbejdede med elever med diagnoser som Asperger, omsorgssvigt, ADHD og uspecificerede udfordringer. Denne erfaring har givet mig indgående kendskab til og erfaring med undervisning af elever, der har brug for specialstøtte.