Jeg forsøger at skabe en tryg og motiverende læringssituation for eleverne. Jeg lægger vægt på differentieret undervisning og klassetrivsel. Med en struktureret og positiv tilgang gør jeg mit bedste for at sikre ro og fokus i klassen, samtidig med at jeg tilpasser undervisningen til elevernes niveau og behov.
Som kommende folkeskolelærer, der færdiggør min uddannelse i juni 2025, har jeg solid undervisningserfaring gennem tre praktikforløb á seks uger i dansk, engelsk og idræt – herunder svømning – på både mellemtrinnet og i udskolingen.
Udover min undervisningserfaring har jeg opbygget stærke kommunikations- og relationskompetencer gennem mit arbejde som stewardesse i fire år, hvor jeg dagligt håndterer mennesker i alle aldre og situationer. Derudover har jeg i otte år arbejdet i et feriecenter, blandt andet som livredder, hvilket har givet mig værdifuld erfaring med ansvar og sikkerhed af aktiviteter for både børn og voksne.
Jeg stræber efter en tryg, struktureret og motiverende undervisning, hvor både faglighed og trivsel er i fokus.